På foto: Jeff Malone, en af mine lærere og en stor inspirator.



Hvorfor laver jeg præcis det her, og hvad gør mig egnet til det jeg laver?

Hvordan hjælper jeg dig?

Har du nogensinde tænkt over det her med, at folk siger,” du skal elske dig selv”?? Jesus sagde ”kend dig selv”.

Hvad betyder det egentlig, og hvad har det med det her at gøre?

Dengang det hele begyndte.

Vi går lige en tur på museet, til dengang hvor min historie tog sin begyndelse.

Jeg blev født i 1961, og ca. to år efter i 1963 var noget af det der optog verden, den kolde krig, Cuba krisen og Vietnam krigen.

Min far var meget optaget af, hvad der foregik ude i den store verden, lyttede flere gange om dagen til radioavisen, og jeg var altså ikke ret gammel, før jeg fornemmede at verden måske ikke var et helt sikkert sted at være.

Mit ønske fødes.

I gennem min barndom vokser der et kraftfuldt ønske frem om at skabe en verden, hvor vi ikke behøver at bekymre os og være bange. Et meget ambitiøst og til dels også urealistisk ønske, da det hører med til vores menneskelighed at bekymre os. Men at være medskaber til en fredeligere verden, var mit store ønske, og er det stadig.

Hvordan man bl.a. andet kan gøre verden til et fredeligere sted, fandt jeg først ud af mange, mange år senere.

Som der ville stå på film:

København 1992.

Jeg sidder på gulvet i en gymnastiksal med en tyk mave, derinde ligger mit første barn, der står en fantastisk smuk og livs fyldt kvinde foran mig og fortæller om kroppen, og hvad der sker under graviditeten.

Jeg holder på et punkt op med at lytte, og det eneste der kører rundt i hovedet er, sådan en vil jeg også være. Her kan jeg ikke lytte mere, men kun høre min egen stemme.

Ok, jeg føder og får min første søn, og for ikke at trætte dig med en lang historie om nætter, hvor vi hørte radio Rødovre, fordi vores søn ikke ville sove, hvis der var for stille i rummet, og radio Rødovre på det tidspunkt (det er snart 18 år siden) var nogle af de eneste der sendte om natten, vil jeg gå videre til min anden graviditet.

Mine første skridt til et liv i balance

 Tidligt får jeg noget bøvl med mit bækken, det ville sikket blive smidt i den bunke, der i dag hedder bækkenløsning, og jeg ville kunne blive sygemeldt. Det skete ikke, men til gengæld sagde en erfaren og  vis jordemoder til mig på mit spørgsmål, ”Er der ikke noget jeg selv kan gøre?” ”Jo, prøv at gå til Mensendieck”, Nu sidder du sikkert og tænker Mensen.. hvad for noget, men jeg vidste godt lidt om det fra en kollega, og efterfølgende ser min mand i avisen en annonce for Mensendieck undervisning. Jeg griber røret og ringer og starter til Mensendieck. Sikke et held!

De mere konkrete handlinger

I dag er det mere end 13 år siden jeg blev uddannet, og det blev startskuddet til en lang rejse ind i kroppens forunderlige univers.

Jeg har altså bl.a. en uddannelse, som er baseret på en meget grundig og præcis viden om kroppen på et anatomisk og fysiologisk plan.

 Derudover sker der det, at jeg får en prøveelev på uddannelsen, som er psykolog. Vi har et meget spændende samarbejde, han arbejder godt med kroppen, så længe jeg guider ham, men så snart jeg giver signal til at timen er slut, ryger han ind i sine ”gamle” mønstre. MEGET fustrerende for en håbefuld endnu ikke færdiguddannet Mensendieckker.  Jeg tager mod til mig, og bringer det på bane for ham. Han siger noget, der bliver det næste skridt for mig, før det første er taget færdigt, nemlig… at han er nødt til at passe på sig selv i sit arbejde, for ikke at tage sine klienters problematikker på sig. Ok det gør han altså ved at ”lukke” sin krop… helt ubevidst.. Tænk lige over det, lukker du din krop i nogle sammenhænge, f.eks. i selskab med bestemte mennesker, eller i bestemte situationer? Eller lukker den sig selv?

En ny indsigt

Jeg begynder altså allerede under min uddannelse til Mensendiecklærer, i et lille glimt, at forstå at du godt kan være bevidst om dig selv og dine handlinger, men alligevel gør din krop noget andet helt af sig selv, måske fordi den ved, hvad der er bedst for dig. Hold da op…

Den indsigt leder mig videre på et hav af kurser og uddannelser, hele tiden videbegærlig, nysgerrig og utrættelig.

De næste store skridt

Efter en Gralsrejse til Frankrig med Lars Muhl, melder jeg mig til Debbie Fords ”Shadow Process”. Her vi arbejder med at eje alle sider af os selv. Det er super spændende, men ikke nok, jeg må ha´ mer´ , så lyset kan bryde frem.  Heldigvis står den perfekte uddannelse klar serveret på et sølvfad, nemlig uddannelsen til skyggecoach=blueprintcoach. Hvor vi arbejder med at komme helt ind bagest på lageret, der hvor ingen har været i MEGET lang tid, og se hvad der ligger af skrammel der.  Vi ser det, tager stilling til det, rydder op og ud, og ender med at beslutte, hvad der skal bringes ind for at gøre rummet fuldendt.

Min allerbedste ven

Det bringer mig tilbage til spørgsmålet fra toppen, med at elske sig selv, ”hvad hvis nu din krop, er din  allerbedste ven”? Og den virkelig elsker dig. Hvad nu hvis den hele tiden prøver at ringe til dig, for at fortælle dig det vigtigste du nogensinde har hørt, og du bare vælger at lade telefonsvareren gå på, fordi du tænker, jeg gider ikke snakke med ham/hende igen. Hvad hvis nu følelserne er samme type kanal for meddelelser til, Ja til hvem, til dig, hvis følelser er beskeder til dig om mangfoldigheden i verden, om at der ikke kun er sød og imødekommende, men også dum og afvisende,  hvis tanker er vores mentale måde at finde vej i livet på, og vi kan vælge hvilken kanal vi lytter til.

Prøv at luk dine øjne og forstil dig du går dig selv i møde, hvad fortæller den skikkelse der kommer i mod dig? Er der nu, et sted, nogle steder i din krop, der kalder på særlig opmærksomhed? hvis ja, hvor. Hvad forbinder du det område med? Hvilke følelser er til stede? Og hvilke tanker.

Hvis du virkelig lytter og ikke bare hører den stemme der siger, sluk, stik den en panodil, tænd radioen, eller spis noget, vi må videre. Hvad ville din krop, dine følelser og dine tanker  så sige? Tør du lytte, virkelig lytte?

Hvad nu?

Jeg har de sidste 15 år arbejdet personligt og professionelt med at lytte til min egen krop og ikke mindst andres kroppe,  undervist i og selv blevet undervist i at forstå, hvordan alting hænger sammen. Jeg lytter til hvad du siger, men allermest lytter jeg til, og ser på hvad din krop forsøger at kommunikere til dig.

 Min krop er en partner, jeg elsker den, jeg har ”næsten” forstået den vil mig det bedste. Den fortæller, hvis vi er på vej i en uhensigtsmæssig retning. Som dengang jeg brækkede min fod, fordi jeg ikke selv kunne finde ud af at sætte farten ned, og bruge tid på at sidde stille og slappe af…

Så, når vi elsker os selv og kender os selv, elsker vi kroppen (også selv om den ikke har modelmål), vi elsker vores følelser, også dem der handler om jalousi og vrede, de er bare guidelines for retning i livet, og ikke mindst vores tanker, også dem der ikke ”kan tåle” dagens lys.

 Alt det her, er dele af dig, og når du forstår det, og elsker det og er stolt af det, er du meget tæt på at være, hvad jeg forstår ved at være hel.